
Ofte stillede spørgsmål
Investering i guld og sølv kan være et kompliceret emne. Derfor har vi på denne side samlet de mest almindelige spørgsmål, som vi støder på. Det er spørgsmål om Coin Collect, guldbranchen, sølvmønter og alle mulige andre slags spørgsmål, som du kan finde svar på.
Både guld og sølv er gode investeringer. Dog er der moms på sølv, platin og palladium, og det får man ikke tilbage ved salg. Ved privat salg kan man dog ofte få lidt mere end børsprisen og på den måde tjene lidt af den tabte moms. Momsen gælder kun nyproducerede varer, så brugte/cirkulerede sølv/platin/palladium-produkter sælges med brugtmoms, hvilket gør det langt billigere for dig som kunde. Hold øje med hjemmesiden hvor der med jævne mellemrum vil blive sat cirkulerede varer til salg.
Det afhænger af dit budget, dine ønsker til fleksibilitet og dine forventninger til fremtiden. Jo større barre, desto billigere er barren pr. gram. Men jo større barre, desto mindre fleksibilitet får du, da du binder en større andel af din formue i én barre. Det er derfor billigere at købe en enkelt barre på 1000 gram end at købe 10 barrer på 100 gram. Til gengæld er din frihed til at sælge løbende højere ved at købe 10 stk. 100 gram. Afgør derfor med dig selv om du vægter fleksibilitet eller pris pr. gram højest.
Vi forhandler udelukkende internationalt anerkendte producenter af guldmønter, guldbarrer, sølvmønter, sølvbarrer og andre ædelmetalprodukter. Det er mærker som Argor-Heraeus, Valcambi, The Royal Mint, United States Mint m.fl. Alle disse producenter lever op til de strengeste krav i branchen til præcision af vægt og renhed.
Ofte er mønter lidt dyrere end barrer, fordi mønternes prægning og design er sværere at producere end barrer. Guldbarrer har som regel også unikke serienumre, hvilket du ikke finder på mønter. Hvis du går efter den lavest mulige guldpris eller sølvpris, bør du gå efter guldbarrer eller sølvbarrer, men guldmønter og sølvmønter har noget særligt over sig med de flotte portrætter.
Prisforskellen afspejler de forskelle der er i indkøbspris på de forskellige mærker. Eksempelvis har alle guldbarrer en renhed på 99,99% (24 karat), men nogle producenter har højere produktionsomkostninger end andre. Nogle kunder foretrækker bestemte mærker og typer af emballage, og der kan prisen altså variere. Ved salg tages der altid udgangspunkt i børsprisen, så vi anbefaler at gå efter det produkt, der er billigst pr. gram, hvis det er til investering og udseende ikke betyder noget for dig.
Som regel er der et unikt serienummer på en guldbarre. Det samme er også ofte tilfældet på større sølvbarrer samt platin– og palladium-barrer. Ved at købe et produkt med serienummer, kan ejerskabet kobles direkte til dig. Coin Collect skriver serienumre på din faktura, således at hvis du skulle miste din barre på den ene eller anden vis, er det muligt at identificere ejeren af barren, hvis den er meldt stjålet eller tabt.
Hos Coin Collect handler vi udelukkende med leverandører, der er anerkendte i branchen og som har et godt ry. Vi tager stikprøver af leverancerne for at kunne stå inde for alt, hvad du finder på hjemmesiden.
Fordi Coin Collect har så få penge bundet op i lagervarer, er risikoen for konkurs langt lavere end hos konkurrenterne i branchen. Alle leverancer under hele processen fra leverandør til Coin Collect til kunde er forsikret. Derfor kan du være helt sikker på, at dit guld og sølv dukker op som aftalt. Det vigtigste for os er at beholde vores gode navn og ry, fordi det øjeblik vi ikke holder, hvad vi lover, kan vi lige så godt lukke forretningen.
Alle pakker der sendes under hele processen helt fra leverandør til Coin Collect til kunde er fuldt forsikret. Vi tager ingen chancer med dine værdier.
På vores hjemmeside finder du produkter fra de førende producenter af guld, sølv, platin og palladium i verden. Her kan du nemt og sikkert købe de varer, du ønsker – præcis på samme måde som på enhver anden webshop. Ordrer betales med bankoverførsel, hvilket foregår via din egen netbank. Du overfører det beløb, du kan se, når du har gennemført ordren, og du kan samme sted se vores kontooplysninger. Betaling med bankoverførsel skal være Coin Collect i hænde senest 8 timer efter placering af ordren. Senest dagen efter modtagelsen af pengene, kontakter vi dig med en bekræftelse på, at pengene er gået ind. Du får desuden opdateringer undervejs i processen om forventet leveringstid.
Når et køb foretages på vores hjemmeside, låses prisen fast, og du accepterer den pris, der står på siden. Bemærk at prisen først låses, når ordren gennemføres, og ikke når varerne blot ligger i kurven – prisen kan altså godt variere, selvom produkterne er i kurven, indtil ordren endeligt gennemføres. Husk at købet er bindende, da vi har at gøre med finansielle produkter, hvor prisen afhænger af en svingende markedsværdi. Det er derfor bedst at være velovervejet omkring sit køb, før man gennemfører ordren. Der kan være leveringstid på produkterne, og selvom der går to eller tre uger, er det stadig den pris du har købt til, der er gældende. Prisen ændrer sig altså ikke perioden mellem bestilling og modtagelse af varerne.
Coin Collect matcher alle priser fra virksomheder med adresse i Danmark, så længe prisen er over børsprisen. Husk at beregne prisen med fragt.
Leveringstiden varierer fra produkt til produkt, men der går 2-3 uger for de fleste produkter. Nogle produkter kan der være 4-5 ugers leveringstid på. Den estimerede leveringstid står i de enkelte produkters beskrivelse.
Når du har placeret en ordre via Coin Collects webshop, vil du automatisk modtage en mail indeholdende vores betalingsoplysninger. Du skal herefter foretage en bankoverførsel, så Coin Collect har betalingen inden for otte timer – om nødvendigt med en straksoverførsel. Når du laver en bankoverførsel, skal betalingen sendes til bankkontoen angivet i den mail, du har modtaget. Henvis venligst til dit ordrenummer, når du foretager bankoverførslen.
Alle fakturaer har et unikt beløb og det er derfor normalvist ikke et problem at matche din betaling med din bestilling. Vi anbefaler dog, at kontakter os på info@coincollect.dk.
Al betaling foregår med bankoverførsel, og vi kan desværre ikke tage imod kontanter.
Fordi Coin Collect allerede har de laveste priser på guld og sølv i Danmark, kan vi ikke tilbyde rabatter.
I over 100 år har det været populært at investere i guld og sølv. Der kan være mange årsager til at man vælger at investere i guld og sølv. Ved at investere i guld og sølv kan du sprede risikoen i din investeringsportefølje. Guld og sølv har også historisk vist sig at være en effektiv måde at beskytte sin formue mod inflation. Med guld og sølv bevarer du din købekraft over tid. Rigtig mange danskere vælger bl.a. også at investere i guld for at undgå negative renter i banken.
Der er risici ved alle typer investeringer, men guld har historisk set vist sig at være en ekstremt sikker investering. Guld har været brugt som betalingsmiddel igennem historien, enten direkte eller indirekte. Der er en indre værdi i guld i modsætning til pengesedler, som man bare kan trykke flere af. Man kan ikke bare uendeligt grave mere guld. Det er ikke nødvendigvis i guld, at man får de højeste afkast, men med guld kan du beskytte de penge, du allerede har tjent.
Coin Collect tilbyder desværre ikke opbevaring af guld og sølv. Coin Collect kan ikke stå til ansvar for kundernes værdier. Opbevaring sker bedst enten i hjemmet eller i en bankboks. Uanset om du opbevarer det hjemme eller i bankboksen, skal du sikre dig, at din indboforsikring dækker guldet. Bankens forsikring dækker ikke indholdet af din bankboks – det skal du selv stå for.
Du kan som firma uden problemer investere via Coin Collect. Hvis I ønsker at undgå negative renter eller have guld eller sølv som økonomisk buffer, er dette en god mulighed for at sikre din virksomhed. I dit regnskab skal det angives som et aktiv. Investering i guld bevarer din virksomheds købekraft over tid.
Som loven er indrettet, skal der betales skat af afkastet. Coin Collect blander sig ikke i kunders indberetning af afkast, og vi har ingen indberetningspligt.
Investeringsguld er momsfritaget i EU. Sølv, platin og palladium er momsbelagt med fuld moms, medmindre der er tale om brugte/cirkulerede varer. Disse sælges med brugtmoms, der er meget fordelagtigt for privatkunder.
Din ordre kan kun annulleres, hvis du endnu ikke har betalt for din ordre. Hvis du har betalt, kan det desværre ikke lade sig gøre at annullere ordren, da vi kort tid efter modtagelse af betaling, bestiller varerne fra de relevante leverandører.